hinna

I substantiv

1. hinde

Sammensatte udtryk:

bukhinna; hjärnhinna; ägghinna

bughinde; hjernehinde; æggehinde

II uregelmæssigt verbum

1. nå, komme i tide

Hoppas jag hinner hem innan det börjar snöa!

Forhåbentlig når jeg hjem, før det begynder at sne!

2. have tilstrækkelig tid til noget

För den händelse att du inte hinner komma, så ring!

For det tilfælde, at du ikke kan nå at komme, så ring lige!

Vi hinner inte träffas ikväll

Vi når ikke at mødes i aften

3. nå/komme frem til

Nu har vi hunnit fram till sista kapitlet i H.H's memoarer

Nu er vi kommet til det sidste kapitel i H.H's erindringer

Særlige udtryk:

Hinna fatt (ifatt, kapp, ikapp, upp) någon

Indhente nogen

Hinna undan

Undslippe (fx fjenden)